Rumlerikkerne Børn Mad Motion

Mad

Sund mad
giver
glade børn


Hjerteforeningen har samlet en række konkrete råd til, hvordan du kan justere dine og dine børns madvaner, med særlig fokus på hjertekarsundhed. Du kan læse om hvor meget frugt/grønt børn bør spise, om sodavand og sukker, salt, fuldkorn mm.
http://www.hjerteforeningen.dk/livsstil__
forebyggelse/kostogmotion/sunde_leveregler/

Du kan også finde et hav af lækre opskrifter for hele familien her. http://www.hjerteforeningen.dk/opskrifter/


Gør det til en vane at følge kostrådene. Find inspiration til sund mad i de seks bøger "Det er sjovt at være sund"


Sund mad til børn er varieret mad. I princippet er ingen madvarer bandlyst fra barnets kost. Det handler blot om, i hvilke mængder og hvor ofte de serveres. Fx er der intet i vejen for at give barnet et stykke rugbrød med pålægschokolade, fordi rugbrødet tæller højt på den sunde side af ernæringsskalaen. Der er heller ingen grund til at nægte barnet lidt slik, kager, is eller sodavand engang imellem – fx en aften om ugen.

Varieret mad indeholder produkter fra forskellige kategorier, og du kan med fordel følge Hjerteforeningens kostråd – også til dit barn: 

8 kostråd
1. Spis meget brød og gryn – og vælg især brød med mange kostfibre, mindst 5 g. per 100 g hvis det drejer som om hvedebrød, og mindst 8 g per 100 g hvis vi taler om rugbrød

2. Giv dit barn frugt og mange grønsager hver dag – i alt ca. 400 g. Det kan fx være et lille glas frugt- og eller grønsagsjuice til morgenmaden, 1 gulerod til frokost, frugt i både om eftermiddagen og lidt kogte eller rå grønsager til aften

3. Spis kartofler, ris eller pasta hver dag

4. Spis ofte fisk og fiskepålæg og vælg forskellige slags

5. Vælg mælkeprodukter og ost med lavt fedtindhold. Det vil sige vælg let-, mini- kærne- eller skummetmælk og ost med højst 18 g fedt per 100 g (30+)

6. Spar på fedtet – og anvend olie, flydende margarine, plantemargarine eller minarine

7. Spar på sukkeret - drik kun lidt sodavand og saft og gem slikket til særlige lejligheder, fx fredagshygge - og spar på saltet

8. Sørg for at dit barn bevæger sig hver dag. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn er fysisk aktive mindst en time om dagen.

Tumle elsker slik. Han er en rumlerik med en meget sød tand. Rigtig mad er ikke lige noget for ham! Mange børn har det lige som Tumle. Hvad kan man gøre ved det? Det er sådanne spørgsmål Rumlerikkerne Børn Mad Motion giver nogle bud på i bøgerne "Det er sjovt at være sund".


Børn og måltider
De fleste forældre oplever engang imellem eller i perioder, at måltiderne udvikler sig til en kampzone. Barnet vil ikke spise, vil kun spise én bestemt slags mad eller vil kun spise, hvis forældrene opfører et større teaterstykke mellem hver mundfuld. Hvis barnet ellers er rask, så prøv at ignorér grillerne. Det betyder ikke noget, at barnet intet spiser eller spiser meget lidt ved nogle af måltiderne. Prøv at skabe så megen ro som muligt ved måltiderne. Undlad at rette på barnet i en uendelighed, undlad at kommentere hvad det spiser, og lad være med at love slik, kager eller is som belønning for at spise op.


Det kræsne barn
Det er meget almindeligt, at barnet i en periode foretrækker én slags mad. Måske vil det i en periode kun spise kartofler og slet ikke kød til aftensmaden. Hvis barnet i løbet af en uge også spiser anden mad end kartofler, fx frugt, grønt, gryn, grød eller fisk er der ingen grund til bekymring. Hvornår man vil sætte ind over for decideret kræsenhed, der strækker sig over en længere periode, er et temperamentsspørgsmål. Men der er ingen grund til at lade barnet trække sig rundt i manegen som en cirkushest. En god måde at gøre barnet interesseret i mad er at lade det deltage i madlavningen.

Rumlerikkerne har udviklet opskrifter på mad, som er sund, nem at tilberede, og som de fleste børn kan lide. Der er flere opskrifter i de seks bøger "Det er sjovt at være sund".